Vælg en side

Billedkunst

Mit billedkunstneriske udtryk er narrativt, og jeg tilstræber det umiddelbare og uprætentiøse. Jeg arbejder med det modsætningsfyldte i både tema og valg af materialer, og mit mål er, at beskueren får en oplevelse, uden at skulle kende den kunstneriske intention bag værket.
Gennem tiden har jeg arbejdet med mange forskellige materialer, men den sortglødede metaltråd er den, jeg altid vender tilbage til.
Den findes i alle dimensioner, – er tynd og sårbar, robust og kraftfuld, og lader sig forme i det uendelige, mens den på én gang tegner og skaber noget rummeligt.
Jo, jeg har tabt mit hjerte til tråden …